Kolt-Hasselager

Kolt-Hasselager Fællesråd

Nyheder og informationer fra Kolt-Hasselager Fællesråd

18/3 OPLÆG om at forebygge indbrud

Der har været flere opslag i Kolt-Hasselager facebookgruppen i løbet af 2025 om indbrud. Det er altid en ubehagelig oplevelse for dem, det går ud over.

Bestyrelsen i fællesrådet inviterer til oplæg om at forebygge indbrud. Det er organisationen Bo Trygt, som holder oplægget af cirka en times varighed. Det foregår 18. marts 2026 i forbindelse med fællesrådets generalforsamling.

Selvom du ikke er medlem af fællesrådet er du velkommen til at komme til generalforsamlingen og her også høre et både spændende og relevant oplæg om at forebygge indbrud.

Det er gratis at deltage. Men af hensyn til forplejningen skal du tilmelde dig senest 10. marts på tilmelding@kolthasselager.dk

Når der ikke er plads til flere, lukker tilmeldingen.

Tid: 18. marts 2026 kl. 19.00

Sted: Aarhus Hostel, Beringvej 1, 8361 Hasselager