Kildeagersøvej 77-87. Tillæg til lokalplan nu i høring

Det begyndte så godt. Unge par købte parcelhusgrund og byggede deres boliger på Kildeagersøvej. Bagved deres haver lå storparceller, hvor der blev opført etagebyggeri. Men så knækkede filmen. For etagebyggeriet blev med vandret etageadskillelse i stedet for lodret. Det betyder, at der i stedet for at være stue og køkken nedenunder og værelser ovenpå, så er der både stue, køkken og værelser på samme etage. Samtidig blev der sat altaner på, sådan at dem, der boede på 2. etage fik endnu bedre mulighed for udsigt lige ned i parcelhushaverne og husene. Samtidig er der terrænreguleret så voldsomt, at nogle af parcelhusejerne måtte lave faskiner i haverne. For egen regning.

Kort fortalt blev en lokalplan vedtaget i 2008. Ifølge den lokalplan (nr. 831) er “blok syv” beregnet til tæt-lav boligbebyggelse – altså for eksempel rækkehuse eller punkthuse. I 2015 sagde Aarhus Kommune ja til, at der blev opført en bygning i to etager med fem lejligheder i stueplan og fem lejligheder på første sal. Det svarer til at sige ja til etagebyggeri. Og det var i modstrid med lokalplanen.

“I Fællesrådet har vi haft et møde med repræsentanter for parcelhusejerne, som har fået et voldsomt indkig i deres haver. Værdien af deres huse faldt øjeblikkeligt, og retsfølelsen fik et ordentligt hak. Man skal kunne regne med en lokalplan når man foretager så store investeringer som at bygge hus, ” siger Karen Balling Radmer, formand for Fællesrådet.

Parcelhusejerne klagede til Planklagenævnet, som gav dem ret. For der var tale om vandret etageadskillelse og ikke tæt-lav. Men i stedet for at sørge for, at byggeriet blev stoppet, ja så gav Aarhus Kommune i 2019 dispensation til bygherren, sådan at det der var i modstrid med lokalplanen bagefter blev gjort tilladt. Den dispensation blev også påklaget til Planklagenævnet. Igen fik parcelhusejerne medhold. Og denne gang løftede Planklagenævnet pegefingeren og meddelte, at Aarhus Kommune slet ikke havde ret til at give dispensation. Dermed er byggeriet ulovligt.

Næste skridt for Aarhus Kommune er så at udarbejde et tillæg til lokalplanen, så byggeriet kan blive “retsligt lovliggjort” altså ok på papiret. Men det ulovlige byggeri bliver stående. Aarhus Byråd har netop valgt at godkende at et tillæg til at lokalplan sendes i høring. Der er frist for høringssvar 21. september 2021.

Link til høringsmateriale og hvordan du afgiver høringssvar

For Aarhus kommune mener ikke, at man kan gennemtvinge at byggeriet bliver ændret, fordi bygerren har handlet i god tro, da de fik byggetilladelse.

“Og selvom parcelhusejerne rent faktisk købte byggegrund i god tro og Aarhus Kommune så ændrede forudsætningerne, så er det husejerne, der skal bevise, at de har lidt et tab. Og samtidig er Aarhus Kommune kun forpligtet til at udbetale erstatning, hvis det kan bevises, at byggeafdelingen vidste at man gjorde noget ulovligt. Det kan man jo naturligvis med sindsro sige, at man ikke vidste,” siger Karen Balling Radmer.

Fællesrådet blev på forhånd hørt om, hvad rådet mener om dette tillæg til lokalplan. Du kan se svaret til Aarhus Kommune her.

“Vi afgiver naturligvis høringssvar på denne lokalplan også. Og det opfordrer vi også andre til.

Du kan også læse JP Aarhus artikler om emnet

Fakta: Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres en retlig lovliggørelse. Det vil sige, at man udarbejder et tillæg til den eksisterende lokalplan. Sagen har været drøftet i Teknisk Udvalg den 16. december 2020, 15. januar 2020, 5. oktober 2020 og 2. november 2020.