Butiksråd donerer 20.000 kr. til projekter i Kolt-Hasselager
Kolt Butiksråd har netop doneret 20.000 kr. til Kolt-Hasselager Fællesråd. Pengene skal gå til et eller flere projekter, som Fællesrådet sætter i gang i lokalområdet Kolt-Hasselager.
“Det er en fantastisk nyhed. Beløbet er i en størrelsesorden, der gør det muligt for os at lave et godt projekt enten for områdets børn og unge eller et andet godt projekt. Vi har i Fællesrådet netop fokus på at bidrage til at udvikle vores lokalområde og støtte lokale fællesskaber,” siger Karen Balling Radmer, formand for Kolt-Hasselager Fællesråd.
Butiksrådet i Kolt er repræsentanter for SuperBrugsen i Kolt og en del af Brugsforeningen Tryg.