Fællesskabsdag
Hvert år den 2. lørdag i september holder vi fællesskabsdag i Kolt-Hasselager. Dagen er for alle i Kolt-Hasselager og omegn. Det er dagen, du ikke må misse. I 2025 foregår det 13. september kl. 10-14. Fællesskabsdagen foregår på Bavnehøj Skole og der er undervisningspligt denne dag. Det betyder, at alle elever, forældre og bedsteforældre møder talstærkt op til de mange skønne boder, som børnene laver. Dertil kommer, at mange foreninger og virksomheder stiller op og laver sjove aktiviteter på dagen for alle. Du er også velkommen hvis du er forening, virksomhed, har et emne, du gerne vil brede ud.
Bliv aktør på fællesskabsdagen
Kom til møde 14. maj.

Hvad er fællesskabsdagen?
Vision for fællesskabsdagen
Fællesskabsdagen er en tilbagevendende tradition for hele Kolt-Hasselager. Et samlingspunkt for borgere, SFO, klub, foreninger, dagtilbud, erhvervsliv og skole – til at skabe glæde og fællesskab for alle beboere i området.
Fælles dag for hele byen i et 0 – 100 års perspektiv, der skal skabe glæde; kendskab på tværs af alder, fællesskab og værdi.
Styregruppen ønsker, at der skal være en balance i, hvor mange penge der tjenes ind på dagen til at understøtte trivsel for borgere/ børn og unge. Den økonomi, der bliver genereret på dagen, skal finansiere næste års Fællesskabsdag. For skolens vedkommende må der indtjenes penge til lejrture/ trivselsforløb for klasser.
Skolens boder samler penge ind til en lejrtur, trivselsaktiviteter og bidrager til den fælles opsparing til næste års fællesskabsdag.
Frivillige foreningers boder tjener penge til foreningens eget formål.