Magistraten anbefaler at Rema 1000 forslag sendes i høring
Den 9. november 2020 havde Magistraten i Aarhus Kommune møde og har valgt på sit møde at anbefale, at byrådet sender et lokalplanforslag i høring, som handler om Rema 1000 på Elmetoften/Hovedvejen. Byrådet skal derfor behandle dette forslag om at sende lokalplanen i høring.
“Vi regner med at lokalplanforslaget kommer i høring snart. Her vil vi, igen, gøre opmærksom på, at vi har flere elementer, vi bekymrer os om. Det gælder støj for naboerne, trafikforholdene og trafiksikkerhed samt, at vi slet ikke ønsker dagligvarehandel i dette område. På baggrund af flere borgermøder og workshops her i Kolt-Hasselager, har vi lavet en lokal udviklingsplan. Og det er meget tydeligt, at borgerne netop ønsker at samle dagligvarehandel ved det eksisterende bydelscenter i Kolt,” siger Karen Balling Radmer, formand for Kolt-Hasselager Fællesråd.
“Nu vil vi nærlæse forslaget til lokalplanen grundigt. Samtidig hæfter vi os ved, at der ikke i lokalplanen eller i bilag gøres opmærksom på, at vi i fællesrådet gentagne gange har gjort opmærksom på områdets ønsker,” siger Karen Balling Radmer.
Se den lokale udviklingsplan her (side 11)
Dyk ned i det kommende lokalplansforslag
Du kan se magistratens behandling her