Kolt-Hasselager

Kolt-Hasselager Fællesråd

Nyheder og informationer fra Kolt-Hasselager Fællesråd

7/2: Kom forbi Det Rullende Borgmesterkontor

Mandag 7. februar kommer Det rullende Borgmesterkontor til Kolt-Hasselager og parkerer ved Superbrugsen på Kolt Østervej. I kontoret sidder vores borgmester Jacob Bundsgaard.

Der er åbent kontor fra kl. 12.30-14.30. Derefter glæder vi os i Kolt-Hasselager Fællesråd til at have et møde med borgmesteren.

Konceptet for Det Rullende Borgmesterkontor er at indsamle erfaringer om hvordan et bedre borgersamarbejde kan tilrettelægges og samle inspiration til en eventuel ny model for fællesrådende som koordinerende organer i lokalområdet. Det gælder både sammensætningen af fællesrådene, sekretariatsbetjening, samarbejdsaftaler, deltager-budgetter etc). 2022 er et pilotår.

Jacob Bundsgaard ved Det Rullende Borgmesterkontor i Brabrand 31. januar 2022.
Foto: Per Ryolf

Konceptet er, at kontoret er åbent og ALLE INTERESSEREDE kan komme forbi. Det gælder både borgere, virksomheder, lokale grupper, foreninger og fællesskaber.

Baggrund:

I 2021 holdt borgmester Jacob Bundsgaard inspirationsmøder med 10 fællesråd i oplandet til Aarhus. På besøgende blev det klart, at samarbejdet med fællesråd og lokalområderne og kommunen skal være mere smidigt, der skal være kortere mellem beslutning og handling. Fællesrådene vil nemlig gerne involveres mere og være med til at løse problemer.