Kolt-Hasselager

Kolt-Hasselager Fællesråd

Nyheder og informationer fra Kolt-Hasselager Fællesråd

Vision 2.0 for Kolt-Hasselager og omegn vedtaget

Så er en ny udgave af vores fælles vision vedtaget på Fællesrådets generalforsamling 21. marts 2023.

Der var allerede en vision og udviklingsplan for Kolt-Hasselager og omegn, som blev vedtaget i marts 2019, men det var tid for en opdatering eftersom der sker rigtig meget i området.

Den 31. oktober 2022 blev der afholdt borgermøde, hvor der blev givet et overblik over, hvad der er på vej af nye boligområder, solceller og erhverv i området. SÅ var alle klædt godt på til at mødes til workshop/borgermøde igen i november. Her blev der sat rigtig mange posts it med ønsker og drømme på store plakater – med emnerne: Miljø, klima, grønne arealer / Aktiviteter for børn og unge og voksne / Byudvikling og byfortætning / Erhvervsudvikling, butikstorv og lokal handel. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra både kirke, foreningsliv, erhvervsliv, alment boligbyggeri og grundejerforeninger har herefter arbejdet videre med at skrive et udkast til Vision 2.0 – i respekt for de drømme og ønsker der allerede lå fra Vision 1.0.

Vision 2.0 blev vedtaget på generalforsamlingen ,og den er dermed fællesrådets afsæt for arbejdet fremover.

De vigtigste opgaver på fællesrådets arbejdsliste lige nu er derfor:

Fælleden (der hvor ridehallen lå) ved Kolt Østervej/Koltvej, Butikstorv ved Superbrugsen, et bylivshus, at fremme fællesskab og naturligvis en række trafikale forbedringer.

Se Vision 2.0