22/6 Dialogmøde om seniorboliger på Kunnerupvej
Aarhus Kommune og Kolt-Hasselager Fællesråd inviterer til et dialogmøde om lokalplan X158 Seniorboliger på Kunnerupvej 139 i Kolt.
Aarhus Kommune er i gang med at planlægge for et område ved Kunnerupvej efter ønske fra de private ejere af området. Tanken er at give mulighed for, at området kan bruges til tæt-lave boliger i form af række- og dobbelthuse for seniorer.
Derfor inviterer Kolt-Hasselager Fællesråd og Aarhus Kommune til dialogmøde. På mødet vil Aarhus Kommune gerne høre din mening om projektet, og du kan høre status på projektet og stille spørgsmål.
Dialogmødet foregår TORSDAG 22. JUNI kl. 17-18.30 i Kolt-Hasselager Folkehus, Kunnerupvej 196.
Du skal tilmelde dig senest 21. juni på dette link: Dialogmøde om X158 Seniorboliger på Kunnerupvej 139 i Kolt | Høringsportalen – Aarhus kommune
Program
- Velkomst ved fællesrådet og Aarhus Kommune
- Oplæg
- Dialog og spørgsmål
- Afrunding