Kolt-Hasselager

Kolt-Hasselager Fællesråd

Nyheder og informationer fra Kolt-Hasselager Fællesråd

29/01 Retsmedicinerens hverdag

Bliv klogere på retsmedicinerens hverdag med Asser Hedegård Thomsen

Retsmedicinske problemstillinger omtales jævnligt i forbindelse med kriminalsager og indgår ofte i bøger, film og tv-serier. Men hvad laver en retsmediciner egentlig?

Har det kun med død og ødelæggelse at gøre?
Kan man afgøre om et voldsoffer taler sandt?
Kan skeletter tale?
Hvad kan dødsstivhed, ligpletter og maddiker fortælle?
Hvad sker der ved kvælning, skud og knivstik?
Alt dette og meget mere vil Asser besvare med eksempler fra det daglige arbejde.

Asser Hedegård Thomsen har arbejdet som retsmediciner i 15 år med hovedfokus på myndighedsbetjening gennem personundersøgelser af levende mennesker i sager om vold og seksuelle overgreb samt retslige obduktioner. Derudover underviser han medicinstuderende, politi og øvrige fagpersoner.

Asser er forfatter til flere videnskabelige artikler og medforfatter på bogen “En forudsigelig forbrydelse”

Foredrag foregår 29/1 kl. 19-21 på Bavnehøj Bibliotek.

Køb billetter her:

Retsmedicinerens hverdag | AarhusBibliotekerne (aakb.dk)