Høringssvar vedr. folkehuse

Fællesrådet har afgivet høringssvar i den proces, som Aarhus Kommune kører om folkehuse. Folkehuset Kolt-Hasselager er et af de 26 folkehuse, som foreslås at bestå. En række andre folkehuse fortsætter næppe.

Partierne bag Aarhus Kommunes budgetforlig for 2024 har behandlet oplægget til fremtidens folkehuse, og på baggrund af en analyse af folkehusene i Aarhus og de deraf faglige anbefalinger sendes materialet nu i høring med følgende overordnede anbefalinger:

• Størstedelen af folkehusene indstilles til at fortsætte som i dag og videreudvikles 
• Enkelte folkehuse er allerede i dag overgået til anden anvendelse eller vil blive det som følge af andre byrådsbeslutninger 
• Enkelte folkehuse kan der foretages mulighedsstudier af efter høringsperioden for at se, hvordan potentialerne bedst udfoldes fremadrettet. I mulighedsstudiet vil Sundhed og Omsorg efter høringsperioden sammen med brugerne i samarbejde med Aarhus Ejendomme se på mulige synergier i området, som kan skabe endnu bedre rammer for fællesskaberne.

Du finder materialet om folkehuse her

Fællesrådet har afgivet høringssvar vedr Kolt-Hasselager Folkehus:

Høringssvar vedr Folkehuse fra Kolt-Hasselager Fællesråd

Kolt-Hasselager Fællesråd er enig i, at et folkehus bidrager meget konstruktivt til at skabe rammer om lokalt fællesskab og dermed også modvirker ensomhed især blandt byens ældre medborgere. Det er også den erfaring, vi har gjort os med folkehuset i Kolt-Hasselager. Og som beskrevet, oplever vi også, at der ved fællesspisninger er møder på tværs af generationer, ligesom vi i en situation med stor lokalemangel, ser en meget stor fordel i, at man kan mødes i salon eller sal om interesser på tværs af alder og generationer. Vi er derfor glade for at kunne læse, at folkehuset i Kolt-Hasselager er på listen over folkehuse, som foreslås at fortsætte.
Det bør i den sammenhæng overvejes, hvordan et folkehus kan understøtte og styrke eksisterende tiltag og aktiviteter, som gennemføres af andre aktører i området sådan, at der i en oplandsby ikke opstår en direkte konkurrence om at tilbyde samme typer af aktiviteter. Det er bedst, at aktiviteterne supplerer hinanden frem for at kopiere. Derfor skal et folkehus tage hensyn til og være nysgerrig på, hvad andre aktører har af planer i et område, så frivillige kræfter i lokalsamfundet ikke demotiveres.
Fællesrådet finder det meget positivt, at der er mulighed for at afholde også større arrangementer i folkehuset, men finder det meget lidt konstruktivt, at disse aktiviteter ikke selv må medbringe mad – og drikkevarer. Det gælder f.eks. generalforsamlinger, ølsmagninger med øl udefra osv. Her er man er nødt til at se nærmere på, hvordan man vil drive et folkehus, hvis det skal være på folkets præmisser.
Det væsentligste opmærksomhedspunkt for fællesrådet er dog, at der i lokalområdets vision er et tydeligt beskrevet ønske om et bylivshus med bopæl i det tidligere kombi-bibliotek på den tidligere Kolt Skole, som ligger ved det torv, som borgerne her ønsket er et omdrejningspunkt for fællesskabet. Det drejer sig samtidig om en bygning, som den nuværende Langager skole så vidt vides ikke har ønsket at disponere over.
Dette bylivshus har netop til formål at fremme fællesskab, være inkluderende i at give plads til mange forskellige typer af aktivteter på tværs af foreninger, virksomheder, enkeltpersoner, grupper osv.
Folkehuse er sat i verden med politisk vedtagne formål. Bylivshuset er sat i verden med det formål, som borgerne i området ønsker for at fremme fællesskab og muligheder for at mødes. Ofte er de to principper forenelige. Men det er nu stadig frihedselskende personer, der bor i Kolt-Hasselager. Et folkehus sammen med bylivshuset og på den lokation, der kan fremme livet på vores torv, vil derfor være at foretrække og med et setup af en brugerbestyrelse valgt af og i området. Folkehusets nuværende beliggenhed kunne derfor med fordel deles op, sådan at det både er muligt at lægge folkehus-aktiviteter i et nyt bylivshus og i det eksisterende folkehus. Dermed ville folkehuset også understøtte ønsket om et bylivshus.
Fællesrådet kan af samme årsag ikke tilslutte sig, at Folkehuset Kolt-Hasselager skal være byens samlingspunkt. Det er ikke foreneligt med byens ønske om et bylivshus på byens torv. Men det er helt rigtigt, at folkehuset med den kommende sti til parksiden vil skabe langt bedre adgang til et bylivshus, hvor alle kan mødes.
Derudover vil vi gerne tilføje, at Fællesrådet netop har kæmpet for, at folkehuset i Kolt-Hasselager skulle have en grøn linje, og at vi bakker op om et folkehus. Det vi finder svært er, når strategier vedtaget centralt skal trækkes ned over hovedet på det frivillige arbejde. Frivilligt arbejde drevet af lokalt engagement er uendelig vigtigt i vores lokalsamfund her i Kolt-Hasselager. Ideer og ønsker skal vokse nedefra og rumme, hvad der er grobund for – ikke hvad en specifik strategi og plan dikterer.

Fællesrådet stiller sig gerne til rådighed for uddybning.