Fra blomsterløg til spiseligt
3000 krokusløg blev plantet af de mange, der mødte op den første lørdag i oktober 2019. Det foregik på rundkørslen på Kolt Østervej, der ellers er en kedelig græshøj. I det tidlige forår vil I forhåbentlig kunne se et stjerneformet mønster i lilla/blå og hvid. Tusind tak til alle der deltog i dagen og kom forbi.
Nu vil vi plante spiseligt
Det er nu blevet muligt at søge støtte til at plante spiseligt – lige fra rabarberbede til spiselige blomster og urter, frugttræer eller bærbuske. Det vil vi i Fællesrådet søge og inden da vil vi spørge på vores facebookside, hvor I mener, det vil give bedst mening at plante. Vi sørger for at søge midlerne til planterne, så længe det er til glæde for hele fællesskabet i Kolt-Hasselager.