Kolt-Hasselager

Kolt-Hasselager Fællesråd

Nyheder og informationer fra Kolt-Hasselager Fællesråd

31/10 HVA’ FOREGÅR DER HER?!?

Hvad sker der i Kolt-Hasselager? 🧐 Hvilke områder er til erhverv? Hvor er der planer og tanker om at bygge? Hvilke områder skal rumme hvad? Vil du have svar, så kom til info-møde mandag 31. oktober kl. 19. Det foregår i Fælleshus Kolt-Hasselager (Det tidligere Lokalcenter Koltgården), Kunnerupvej 196. Dørene lukker, når salen er fuld.

Fællesrådet har inviteret en repræsentant fra Aarhus Kommune til at fortælle, hvad der er i gang og planer om her i området. Infomødet er også første skridt til at lave en opdateret beskrivelse af, hvad os der bor her i området, har af ønsker til fremtidens Kolt-Hasselager.

Den proces står Kolt-Hasselager Fællesråd for sammen med en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra idræts-, borger-, og grundejerforeninger samt institutioner.

DU kan også være med.

Info-mødet foregår i Folkehus Kolt-Hasselager, Kunnerupvej 196. (Tidl. lokalcenter Koltgården).

Du kan se den nuværende beskrivelse af hvad drømmene er for Kolt-Hasselager og omegn her.

Alle er velkomne til info-møde