Kolt-Hasselager

Kolt-Hasselager Fællesråd

Nyheder og informationer fra Kolt-Hasselager Fællesråd

Tina Petersen

Tina har været medlem af bestyrelsen siden 2019 og har været kasserer helt fra start. Er indvalgt for grundejerforeningen Sønderholmvej.

Tina gik ind i bestyrelsesarbejdet med et ønske om at engagere sig i sit lokalsamfund og i gennem samarbejdet med Aarhus Kommune og byrådet være med til at styrke udviklingen af Kolt-Hasselager og sikre gode fysiske rammer herfor under hensyntagen til befolkningens ønsker, natur og miljø.

Tina flyttede til Kolt-Hasselager i 2015 efter næsten 25 år i Grønland og kendte stort set intet til området, men er kommet til at holde af byen og de muligheder, den byder på. Hun har tænkt sig at blive gammel her. Oprindeligt er hun født og opvokset på Langeland.

Tina har mange års erfaring med bestyrelsesarbejde dels gennem sportsklubber og tidligere ejerforeninger. I sin fritid synger hun i Kolt Kirkes kor.

I det daglige arbejder Tina som miljøingeniør/-rådgiver i et rådgivende ingeniørfirma.